Vinduesmarkiser
Vinduesmarkiser er en udvendig solafskærmning, som både giver et filtreret lysindfald, behagelige temperaturer indenfor og et godt indeklima. Vinduesmarkiser giver samtidigt mulighed for, at I kan åbne vinduerne i løbet af arbejdsdagen og få frisk luft ind, selvom de er kørt ud. Vinduesmarkiser kommer i et væld af farvemuligheder, mønstre og striber, og de kan pifte enhver facade op imens de giver god skygge.
vinduesMARKISEr
Skygge og udsyn med faldarmsmarkiser
Faldarmsmarkiser er ideelle til arbejdspladser, hvor meget af arbejde foregår indendørs og ved computer, hvor både temperaturer og lysindfald kan påvirke arbejdsintensiteten. Faldarmsmarkiser sidder fast på muren eller i vinduesrammen, så når faldarmsmarkisen bliver rullet ud, falder armene ud fra kassetten. Faldarmsmarkisen kan indstilles til tre stop. Det øvre stop er når markisen skal rulle sig selv ind i halv- eller helkassetten, det nedre stop er den maksimale vinkelgrad, markisen skal rulle ned til, hvilket maksimalt kan være 120 grader, og så er der endelig komfortstoppet, som er jeres foretrukne stop for faldarmsmarkisen. Med faldarmsmarkiser får I stadig udsyn, når de er kørt ud, og får samtidigt god skygge for solen.
vinduesmarkiser
Markisolette, den fleksible løsning
Markisoletter forener kombinationerne fra faldarmsmarkiser og udvendige screens til én solafskærmning. Markisolettens øvre del består af markisedugen, som kører ned langs vinduesruden, indtil armene falder ud i den vinkel, den er indstillet til på samme måde som med faldarmsmarkiser. Denne solafskærmningsløsning er ideel til aflange vinduespartier, hvor lysindfald og udkig kan variere, da den øverste del af vinduet bliver skærmet helt af markisedugen og nederste del er åben for udkig.
vinduesmarkiser
Design jeres egne vinduesmarkiser
Lad vinduesmarkiser pryde på muren i en farve, som passer til arbejdspladsens DNA og understøtter den visuelle identitet. I kan blive inspireret af Merkur Gardiners udvalg på over 200 forskellige markiseduge, som fås i farveholdige varianter til de mere diskrete creme- og grålige nuancer. Alle markiseduge er OEKO TEX® certificeret, så de indeholder ingen skadelige farvestoffer eller kemikalier. Markisedugene er smudsafvisende og slidstærke og kan klare alle årets vejrsæsoner.
vinduesmarkiser
Motorbetjen dine vinduesmarkiser
Kør nemt vinduesmarkiser op og ned med motorstyring, som I kontrollerer med en fjernbetjening eller via app på smartphone eller tablet enhed. Vores motoriserede vinduesmarkiser er kompatible med styresystemet Somfy TaHoma® switch. Tilkobl en sol- og vindsensor til vinduesmarkiser, så de automatisk kører ud, når solen står højt og ind, når det er overskyet eller blæsten bliver for kraftig. En sensor giver den ultimative komfort og forlænger markisernes funktionsdygtighed.