Mission, vision og værdier
Lige siden sin grundlæggelse i 1942, har Merkur Gardiner været passioneret omkring solafskærmning, løsninger og udtænke det på nye måder. Vi har altid været optaget af muligheder og potentiale, og vi har fulgt udviklingen spændt gennem alle årene. Ambitionsniveauet er ligeså højt som vores faglighed, derfor er vi kendetegnet ved vores kompromisløshed, både hvad angår omhyggelighed og design.
Mission
Vi skræddersyer løsninger.
Vores mission er at tilbyde gardinløsninger til enhver smag og behov. Det sikrer vi gennem vores arbejde med høj faglighed og branchens bedste materialer, så kvalitet og funktionalitet altid følges ad.
Vision
Den førende og mest konkurrencedygtige gardinleverandør.
Vores vision er at være den førende leverandør på markedet. Gennem nytænkning, kreativitet og grundighed vil vi skabe fremtidens gardinløsninger, så vi altid kan tilbyde innovative løsninger til vores kunder.
Værdier
Loyalitet
For os er det essentielt, at vores leverandører og kunder føler tillid til vores arbejde, da vi selv føler et stort ansvar og faglig stolthed overfor vores produktudførelser, montering og service. Vores indsats er kun med øje for at kunne tilbyde de bedste løsninger til vores individuelle kunder. Derfor er det vigtigt i vores perspektiv, at vi udadtil fremstår med samme seriøsitet og troværdighed, som vi kender det internt hos Merkur Gardiner.
Service
Omhyggelig service er helt centralt for os. Vi vil kunne tilbyde vores kunder den rette mængde information og indsigt, så de bedst kan navigere blandt de mange løsninger. Enhver kunde er en vigtig kunde, derfor er det helt væsentligt at tage hånd om den enkelte, og for os er det vigtigt, at kunden føler sig imødekommet og får svar på sine spørgsmål. Vi har først gjort vores bedste, når kunderne føler sig tilfredse.
Kvalitet
For os hænger vores løsninger tæt sammen med kvalitet, for vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde eller de produkter, vi arbejder med. Alle brands i vores sortiment er nøje udvalgte, og det er fordi, vi værdsætter det gode håndværk. Kvalitet for os ligger i de små detaljer, som gør den store forskel, og derfor stiller vi høje krav til os selv, så vi kontinuerligt kan tilbyde de bedste kvalitetsløsninger til vores kunder.