Udvendige screens
Udvendige screens er en effektiv udvendig solafskærmning, som sikrer behageligt lysindfald og temperaturer indvendigt. De udvendige screens findes i et bredt udvalg af farver, og kan pifte enhver mur op, samtidigt med, at de skærmer for kraftigt sollys.
udvendige screens
Det udvendige rullegardin
Screens fungerer som udvendig solafskærmning, og kan bedst sammenlignes med et almindeligt indendørs rullegardin. Screendugen er produceret af glasfiber, som kan modstå op til 85 % af solens stråler og varme, da screendugen hænger foran vinduet og dermed når at reflektere sollyset tilbage, før det rammer glasset. Hos Merkur Gardiner bliver dine screens skræddersyet efter dine vinduers mål, og du kan få screens helt op til 6 meter i bredden og op til 6 meter i højden. Så screens er velegnede til både store og småglaspartier, til ovenlysvinduer samt horisontale glasflader.
udvendige screens
Bedre indeklima med udvendige screens
Da de udvendige screens er på ydersiden af vinduerne, rammer solens skarpe og varme stråler dugen før selve vinduesruderne, hvilket forhindrer overophedning af rummene. Screensene medvirker derfor effektivt til behagelige temperaturer og naturlige lysindfald indendørs, samtidigt med, at de skærmer for indkig udefra. Selvom screendugen er tætvævet har du stadig fuldt udsyn, når de er kørt ned. Udvendige screens fungerer som et godt alternativ til blæsere og air condition i forhold til rumtemperaturer, da rummene aldrig bliver overopvarmet, og med den bonus, at de også skærmer for blændende sollys og minimerer boligens CO2-udledning.
udvendige screens
Standard og zip-modellen
Du kan vælge mellem to typer af screens, standard eller zip-modellen. Begge løsninger er monterede i en kassette over vinduet og med skinner på hver side ned langs vinduerne, som screendugen kører i. Denne montering sikrer, at der ingen sollys kommer ind fra siderne. Dér, hvor de to løsninger afviger fra hinanden er, at zip-udgaven er mere robust mod kraftig blæst og regn, faktisk kan screenen være kørt ned selvom der er vindhastigheder på op til 20 meter i sekundet. Med zip-modellens unikke lynlåsesystem, bliver screendugen fastlåst i sideskinnerne, som giver en tættere afskærmning og gør dugen yderst vindstabil og blokerer samtidigt for insekter.
udvendige screens
Udsmyk facaden med den rette screen
Solafskærmning behøver ingenlunde kun at have en praktisk funktion, den kan også fungere som et æstetisk element, og da screens kan dække et areal på op til 18 kvadratmeter af din husmur, kan du roligt forvente at finde en screendug, der passer til din stil. Du kan vælge mellem fem standardfarver eller få dine screens fremstillet i en bestemt RAL-farve. Hele farvepaletten kan komme i spil, lige fra grålige og skandinaviske toner til multi- og ensfarvede duge i stærke farver. Alle screenduge er produceret af glasfibertråde, som er belagt med PVC-belægning, der gør dugene brandhæmmende, brudfaste og slidstærke mod solstråler, kraftig regn og blæst samt svingende temperaturer.
udvendige screens
Motor- og sensorbetjente screens
Da dine screens er monteret udenfor, er den motoriseret løsning mest ideel. Du kan indefra styre screensene med en vægkontakt, fjernbetjening eller app, køre screensene op eller ned. Vores motoriserede screens er kompatible med styresystemet Somfy TaHoma® switch.
Få den maksimale komfort med en fuldautomatisk sol- og vindsensor, som kører screen op og ned afhængigt af solens lys- og varmeintensitet samt regnen og blæstens styrke. På den måde forlænger du screensenes levetid og sikrer et behageligt indeklima.